23948sdkhjf

Detailhandelprofil vinder Årets Ejerleder

Årets Ejerleder er fundet, og her er det manden bag Plantorama, Peter Vang Christensen, der løber med titlen.

Peter Vang Christensen er ejerlederen bag familievirksomheden Plantorama A/S, som hans far, Søren Vang Christensen, etablerede i 1987. Siden år 2000 har Peter Vang Christensen været eneejer, og i år har han åbnet to nye butikker, så hans Plantorama-kæde nu består af 13 havecentre.

Årets Ejerleder 2021 har gennem de seneste 25 år udviklet og udvidet virksomheden, så den i dag beskæftiger over 700 ansatte.

- Peter er en ejerleder, der har overblik over alle detaljer og kender Plantorama helt ind til benet, men han giver også sin ledelsesgruppe plads og tillid. Årets Ejerleder har udviklet et koncept, der gør, at man stort set står på markedet uden de store konkurrenter, siger Ulrik Ræbild, Middle Market Leder og partner i revisionsfirmaet PwC som uddeler prisen.

Adm. direktør i Dansk Erhverv, som også er med i uddelingen af prisen, Brian Mikkelsen, begrunder valget således:

- Peter Vang Christensen arbejder målrettet med sin virksomhed og kigger hele tiden efter nye måder at forny sin forretning på. Det har medført flotte vækstresultater, og i 2020 fik Plantorama et rekordregnskab, hvor årets resultat før skat blev over fordoblet og landede på 57 mio. kr. Han er en ambitiøs og visionær ejerleder, som fortjener at blive hyldet og anerkendt, siger Brian Mikkelsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093